En forkærlighed for mad og rejser

Det er ingen hemmelighed, at rejser er noget af det, der kan få motivationen op hos rigtig mange mennesker. Og kombinerer du det med rigtig god mad, så har du en kombination, som i manges øjne vil betegnes som værende perfekt. En smag af andre kulturer og det dertilhørende gastronomi.

 

Det er de færreste, der rejser udelukkende for at opleve den gastronomiske oplevelse, men derimod blot ser det som et fantastisk biprodukt af at opleve nye kulturer, mennesker og steder. Du kan måske nikke genkendende til det – hvad skal der smages, hvor skal det smages og hvordan finder man ud af, hvor det helt rigtige sted er at tage hen for at smage det?

 

Vi vil gerne give nogle gode råd med på vejen, så du kan få den komplette oplevelse – ikke blot den overfladiske turistvenlige udgave af verdens madvidundere.

 

Du behøver ikke alverdens penge for at opleve den gode mad

 

Det er en fejl, hvis du tror, at det bedste mad findes på de dyreste restauranter. På de dyreste restauranter får du meget mere med i prisen end blot smagen: atmosfæren, indretningen, service og større fokus på helhedsoplevelsen. Men ikke nødvendigvis en smag, der kan være udfordrende, tankevækkende og mindeværdig.

 

Har du været ude at rejse meget før, kan du helt sikkert nikke genkendende til, at du måske ikke fik den bedste smagsoplevelse på Michelin restauranten eller prisvindende køkkener. Måske fik du den på et lille gadehjørne, madmarked eller hos en lokal familieejet restaurant.

 

Prøv noget nyt – men vær opmærksom på dine muligheder

 

Enhver ny smag er en ny oplevelse. Ofte gemmes de helt store smagsoplevelser i indpakning fremstillet på traditionel vis. Noget der – uden tvivl – kan få dig til at mærke kulturforskelle her og nu.

 

Derfor er det også vigtigt, at du åbner op og prøver noget mad, du måske ikke forestiller dig, at du kan lide. Prøv det for mindets skyld – og hey, måske ender du med at elske det – uanset om det er en frugt, ret eller anden form for snack.

 

Vi anbefaler dog naturligvis, at du også tager dine forholdsregler. Det er ikke alle steder, der har lige stor fokus på håndtering af råvarer og ingredienser, som vi er så priviligeret at have i Danmark. Så vær opmærksom på, at du måske kan lande dig selv en madforgiftning eller få urolig mave.

 

Madmarkeder er din helt store vinder

 

Madmarkeder er den bedste måde at komme ud at se hele paletten af forskellige retter, der tilbydes i den pågældende kultur. Forretter, hovedretter, desserter, væsker og meget mere. Ofte får du også oplevelsen med, hvis det tilberedes på en særdeles speciel måde. Simpelthen hele oplevelsen i én omgang.

 

Så pak din rejsetaske og kom afsted med udsigt til en gastronomisk oplevelse i særklasse. Mad er den absolut bedste måde at opleve nye kulturer på.

Rul til toppen