Åbn indlæg

Hvorfor er det sundt at have en hund?

Der kan være ufatteligt mange grunde til, at anskaffe sig en hund. I virkeligheden handler det vel om, at man gerne vil have en kompagnon igennem livet. Denne får mange via vores alles bedste ven – nemlig hunden.

Skulle man i øvrigt have interesse i, at læse om de mange forskellige hunderacer, så kan man klikke lige her.

En hund er typisk en del af familien. Når man anskaffer sig en hund, så anskaffer man sig basalt set et nyt familiemedlem. Med godt samarbejde, træning og gensidig forståelse, så vil en hund være det bedste gave til familien nogensinde.

Det er sundt at have hund

Hvis ikke du er allergisk eller andet i den dur, så er det ganske sundt, at anskaffe sig en firbenet ven til hjemmet. Det er nemlig sådan, at vi mennesker – ligesom hunden – er sociale væsener. Vi lever længere hvis vi er sociale og vi lever længere hvis vi dyrker motion og har det mentalt godt – det er faktum.

Gåture. Når det kommer til motion, så kræver en hund jo, at du tager nogle daglige gåture med den. Dette vil ofte få din puls lidt op og du vil jo i virkeligheden dyrke motion dagligt. Hvis du vil give din sundhed lidt ekstra og du har en hunderace der kan håndtere det, så kan du jo også vælge, at løbe en tur med din hund.

Socialt. Vi mennesker kan jo ikke lade være. Vi snakker med vores hund og lader som om, at den forstår os. Det gør den til tider også – ellers ville vi ikke være i stand til, at lære den tricks og bede den om forskellige ting.

Mentalt. At have en hund kan være utrolig sund for det mentale velvære. Når du har haft en dårlig dag på arbejdet – hvem møder dig så altid i døren med logrende hale og hyperaktivitet? Din højt elskede hund. Du vil altid være sikker på, at din hund giver dig en varm velkomst. Det kan kun være godt for det mentale helbred. Har du brug for, at tage en slapper i sofaen til en film, så kan du lade din bedste ven komme med op i sofaen – her kan i så have en rigtig hyggelig og social aften sammen.

Hvis man har tiden og overskuddet til, at holde hund, så er det helt sikkert noget der kan anbefales. Det er en fantastisk ven for livet som altid vil elske dig – uanset hvordan din dag har været.

Åbn indlæg

Sådan får du den perfekte hyggeaften

Her om vinteren er der rig mulighed for at hygge sig indenfor om aftenen. Når det er koldt udenfor, har vi ikke den store lyst til at rejse ud til restauranter eller barer. Nogle gange er det mest hyggelige at tænde et par stearinlys, åbne en flaske vin og bare sludre med dine nærmeste. Her får du et par forslag til, hvordan du får den perfekte hyggeaften.

Køb en god flaske vin

Hvis man skal hygge sig indenfor i varmen, skal man selvfølgelig have noget lækkert at drikke til. Uanset om du ved meget om forskellige vine, druer og produktionsmetoder, eller blot nyder smagen, kan du finde en vin der passer til selskabet. Når du skal beslutte dig for en vin, er der lidt forskelligt du kan tænke over. Skal vinen være hvid eller rød, eller er du måske mere til en rosé? Hvor dyr skal vinen være, og hvilket land skal den være produceret i? Du kan også besøge en delikatesseforretning og få en anbefaling. Læs mere om vin her, hvis du vil holde din informationssøgning til internettet.

Gå en tur om eftermiddagen

Et andet tip til at nyde aftenen, er at forberede sig ved at gå en tur i kulden om eftermiddagen. Når først du har mærket kulden, vil du sætte endnu mere pris på at komme ind i varmen. Det er bare med at få godt med tøj på, og så komme ud og nyde den friske luft. Bor du i byen kan du gå en tur i et kvarter du holder af, eller en gågade. Bor du på landet får du rig mulighed for at nyde naturen omkring dig. Med en gåtur får du også lidt let motion, hvilket kan forbedre dit humør og gøre dig klar til en aften med hygge.

Hyg dig med brætspil

Nogle gange kan planlagte hyggeaftener ende i vasken, fordi folk søger mod trygheden ved fjernsynet eller deres mobiltelefon. Hvis du ønsker at komme dit selskab mere ved, kan du foreslå at I skal spille et brætspil. Brætspil er sjove, fordi de aktiverer og inkluderer deltageren i selskabet, så man ikke bare sidder passivt foran skærmen. Gode brætspil skaber sjove og mindeværdige stunder, som man kan glædes ved i fremtiden. Brætspil kan både være målrettet voksne spillere, og derved være mere komplekse og strategiske Men selv klassikere som Matador og Ludo kan bidrage til spænding og hygge.

Rul til toppen